29.11.23.  Der er ny aktuel status under BAKKESTATUS og LØJPESTATUS. Vi mærker en meget stor interesse for vores aktiviteter nu når sneen er faldet. Også en stor utålmodighed for at komme i gang og få information om status og muligheder. Det forstår vi godt, vi er også selv utålmodige og vi er meget glade for interessen.

Både forberedelse af Skibakken og trækning af langrendsspor er store og komplicerede opgaver, som afhænger af mange forhold, som i dansk vinter er meget usikre, men vi giver status, så snart vi har nogenlunde overblik over situationen. Det vigtigste er jo at vi melder ud, såsnart vi er sikre på, at det ene eller andet er klar til brug. Det vil vi gøre, men forudsigelser mange dage ud i fremtiden er vi mere forsigtige med, da de er alt for usikre. Hav lidt tålmodighed med os.

Vi har netop udsendt kontingentopkrævning til vores medlemmer og vi vil også meget gerne sige velkommen til nye medlemmer for at sikre økonomien bag vores aktiviteter, men især for få flere aktive ind i fællesskabet. Find blokken BLIV MEDLEM nederst på forsiden og se hvordan man gør.