01. december 23, kl. 17:30. På trods af vanskeligheder med tø og våd undergrund er det lykkedes Leo at trække Rød og Blå løjpe op her til aften. Efter en forhåbentlig god gang nattefrost er sporene sikkert gode og holdbare i morgen. Det er først lykkedes i tredie forsøg her de sidste dage. Problemet er, at den meget lette og luftige sne virker som effektiv isolering, så kulden ikke kommer ned i den våde undergrund. Når sneen bliver komprimeret af ATV’en og vores sporsætningsudstyr, så kan kulden sætte sig i sneen. Billedet er fra Leos tracker under arbejdet.