21. februar 2026: Efter at have boet på Bornholm i 20 år flyttede Rie og jeg til Sjælland for 5 år siden. Men Bornholm kan man ikke slippe, så vi kommer her tit som tæt, året rundt. Op til forrige weekend var der trukket friske langrendsspor i Almindingen og annonceret åbning på Skibakken. Vi måtte over, hilse på, genopleve stemningen og stå lidt på langrend.

Ole havde kæmpet hele januar med at producere sne på Skibakken under svære vejrbetingelser: nordøstlige vinde op til kuling og temperaturer tæt omkring frysepunktet. Endelig søndag d. 8. februar bar Oles tålmodighed og vedholdenhed frugt og Skibakken åbnede for første gang siden vinteren 2024. Med usikre vejrprognoser og gentagne forudsigelser om kommende tøperioder kræver det altså sin mand at kæmpe videre. Tænk hvis det var sat ind med tø i februar, så havde den store indsats været spildt. Men glæden for os i Bornholms Skivenner og hos de mange skiløbere er det hele værd, når bakken er klar og indtages af rekordagtige antal af fremmødte skiløbere. Billedet er fra søndag d. 15. februar:

Vel ankommet til øen efter snestormen tog vi straks til Skibakken. Mødte gamle venner og nogle unge mennesker, som ikke lige var  til at kende igen. Der var jo sket noget på de 8 år siden jeg var på bakken sidst.

Stemningen var som i de gode gamle dage, men det var også skønt at se rigtig mange nye ansigter, som bekræfter projektet levedygtighed trods klimakrise.

Søndag og mandag tog vi op i langrendsløjperne i Almindingen. Sporene stod stadig skarpt efter weekenden. Sporene var trukket op med maskine af  Leo Skovgård fredag aften. Her gentog oplevelsen fra Skibakken sig: mødte gamle venner og mange andre glade skiløbere, som roste de fine spor. Bla. mødte vi Bornholms hurtigste langrendsløber, flere gange Bornholmsmester, Keld Christensen, som var ude at træne til årets Vasalopp.

Den ultimative ros fik vi fra uventet kant – fra højeste sted, så at sige. Ulrich Ghisler fra Københavns Skiklub var på prøvetur i vores løjper og lagde et opslag på Facebook-siden Københavns Skiklubs Langrendsløjper (opslaget er omtalt i Nyheder her ved siden af). I langrendskredse er Ulrich Ghisler ikke en Mr. hvem-som-helst: eliteløber (langrend og rulleski), landstræner for det danske landshold, læge og medicinsk ansvarlig for det svenske langrendslandshold og mange andre roller indenfor  dansk langrend, ofte i samarbejde med sin bror Jakob. De to brødre var initiativtagere til langrendsporene i Gribsskov, som blev til i samarbejde med Naturstyrelsen. Et samarbejde, som var meget til inspiration for vores langrendsprojekt med Naturstyrelsen Bornholm og Regionskommunen. Jakob er i dag overordnet ansvarlig for langrendssporene i det storkøbenhavnske og nordsjællanske område og jeg fik vigtige, gode råd fra Jakob, som hjalp os i gang. En gang måtte Jakob slå op i banen: De første år trak vi spormaskinen med firehjulstækker, men måtte give op, når snelaget var for tykt, “Hvad gør I i en sådan situation”, spurgte jeg Jakob, hvortil han svarede, “Det har vi aldrig været ude for”.

Og nu fremhæver hans bror Ulrich i sit Facebook opslag Almindingen som det mest snesikre sted i Danmark.

En sidste lille krølle på den historie: I kommentarsporet til Ulrichs opslag skriver Rasmus Frøslev Jensen: “Har altid været misundelig på Bornholm”. Rasmus er netop nu TV-kommentator på OL-langrend, flere gange VM-deltager og står i øvrigt for den bedste danske placering nogensinde i Vasaloppet, som nr. 19 i år 2000, blandt verdens bedste langløbsspecialister.

Vi HAR en perle!

HISTORIEN

Ole Harild og jeg har på sin vis begge 20 års jubilæum i år med skiprojektet. Vi startede dog op hver for sig, Ole med Skibakken og jeg med langrend, men vi fandt hurtigt sammen og har her 20 år efter stadig et særdeles frugtbart samarbejde, omend jeg nu arbejder på at trække mig helt ud på grund af alder og at jeg ikke længere er bosat på øen.

2006: Ole havde fået bevilget midler til at starte Skibakke-projektet op. Jeg havde inviteret til langrend i Rø Plantage og der mødte 15 – 20 interesserede op til en fælles tur i mine manuelt trukne løjper. TV2Bornholm og P4, Kjeld Olsen lavede indlæg fra løjperne.

Jeg mødte Ole første gang på Skibakken i efteråret, hvor Ole havde foretaget den første rydning af pisterne, som det ses på billedet herunder, taget i januar 2007:

Efter mange år som ivrig alpin skiløber havde jeg egentlig forlængst besluttet  at koncentrere mig om langrend, men bordet fangede, Oles projekt og gåpåmod imponerede og jeg så også en god synergi i at forene de 2 grene af sporten.

2007: Vi dannede Skibakkens Venner i november. Formålet var at forene de interesserede frivillige, til støtte for det kæmpe projekt. Så måske er det i 2027, at vi skal fejre 20-års jubilæet?

Jeg var medlem af daværende Bornholms Skiklub. Klubben havde haft en storhedstid med årlige fællesture til bla Bansko i Bulgarien. I 90’erne var der gode vintre og skiklubben opstillede en skilift på Jomfrubjerget og etablerede et løjpenet i Almindingen mv. Vi arvede skiliften, som den dag i dag kører lystigt på Begynderbakken, samt en mappe med de optrukne og skiltede løjper i skovene, som vi brugte til inspiration.

Midt i 00’erne var der nogle gode vintre, jeg løb skovene tynde på mine langrendsski og der opdagede jeg for alvor potentialet for ski på Bornholm. 2007 og 2008 var der nærmest ingen vinter og det blev kun til enkelte ture på langrendsskiene.

2008: Skibakkens Venner og Bornholms Skiklub slog sig sammen under navnet Bornholms Skivenner. Skibakken åbnede for første gang, efter en i øvrigt mild vinter d. 24. marts, 2. påskedag. Som det ses på billedet er kvaliteten  på pisterne ikke helt den samme som nu til dags. Det daværende tovtræk glider i det mørke spor i sneen. Skiløberne holdt tovet i hænderne, når de blev trukket op:

Vi havde sideløbende indledt samarbejdet med Naturstyrelsen om langrendsspor i Skovene, og vi fik selv bygget den første sporlægger. Den blev bygget af en smed hos Naturstyrelsen efter vores tegning ud fra mål, vi havde fået af Ebbe Holm, Danmarks Skiforbund. Hele 2008 gik vi og ventede på sne for at få prøvet  den.

Det lykkedes så til gengæld fra 2009 og frem. Her ses sporlæggeren efter Naturstyrelsens firehjulstrækker. Senere overtog vi selv kørslen fra skoven folk. Mere herom senere:

Perioden 2009 – 2013: Dette var rigtig gode år med både åben Skibakke og langrendsspor i Almindingen. Snemængderne var mere end rigelige med op til  omkring 1 m sne i Almindingen. Vi har haft åbent på Skibakken fra sidst i november og andre år til begyndelsen af april. Selvfølgelig med tøperioder indimellem. Den berømte vinter med julestormen 2010 begyndte i slutningen af november og sluttede i marts 2011. Omsætningsmæssigt var det dog ikke den største sæson. Året før, sæsonen 09/10 har rekorden og startede også før jul og varede til medio marts. Skibakken havde åbent 44 gange, nogle dage flere åbninger pr. dag. ‘Skole på ski’ blev afholdt 15 gange, hvor skoleklasser havde bakken om dagen, og så almindelig eftermiddags-/aftenåbnet senere på dagen.

Personligt slog jeg i sæsonen 2010/11 min rekord i træning i DK på langrendski med over 600 km hjemme på Bornholm.

For sporarbejdet bød de store snemængder indimellem på problemer. I 12/13 overtog vi selv arbejdet med at trække spor, men kørte stadig med firehjulstrækkere. De kørte jævnligt fast, så vi måtte ty til at trække sporene med traktor. Det var ikke optimalt, med dybe hjulspor på begge sider langs skisporet.

Årene 2012 og 13 gav også stor omsætning og i 2013 sluttede sæsonen den 5. april med afholdelse af BM i Skiers Cross på Skibakken.
Langrend gav igen massser af kilometer og var mulig helt hen til midt i april.

2014 – 20015: Blev lidt mellemår. På sin vis var vi heldige med denne pause, og vi benyttede den til at bygge den ny lift og gøre den klar til drift. Her ses topstationen, billedet er fra vinteren 2014 og giver vist et lille indtryk af HVOR STORT projektet egentlig var:

På langrendssiden havde vi på baggrund af problemerne med de store snemængder de forangående år ankaffet et vidunder af en ATV, som kører på bælter i eller på al slags sne. Vi modtog den i januar 2014 og den fik straks debut. Vi havde spor i små to uger, hvorefter tøvejret satte ind først i februar. I 2015 var vinteren endnu kortere, vi kørte kun spor en gang. Selve spolægningsudstyret blev løbende udviklet til et proffesionelt niveau og klarer alle sneforhold.

2016 – 2026: Perioden karakteriseres af, at det svinger meget fra år til år. Skibakken har været åben 5 ud af de 11 sæsoner i perioden. Det kunne – vejrmæssigt set – have været 6 sæsoner, da vi i 2021 ville have haft åbent mindst et par uger, havde det ikke været for Corona.
Til gengæld blev langrendssporene i Almindingen lidt af et tilløbsstykke. Aldrig har der været så mange mennesker i sporene, som var åbne i skolernes vinterferie og mange ovrefra tog på ‘erstatningsferie’ på Bornholm, da skisportstederne ude i Europa var lukkede af Coronaen.

Langrendssporene stod klar i kortere eller længere perioder i 8 ud af de 11 sæsoner i perioden . I 2019, 2020 og 2022 var der ingen spor. Dog var der spor i december 22, men det indgår jo i næste sæson 2023. I 2025 kørte vi kun spor en gang.

Efter  milde vintre glemmes det ofte, at vi faktisk jævnligt har haft gang i skiløbet. Vi får ofte mange spørgsmål/bemærkninger til dette. Min lille statistik viser, at vi i runde tal har kunnet åbne Skibakken gennemsniligt hver andet år og præsenteret gode langrendsspor i 2 ud af 3 år. Forskellen mellem bakken og langrend bunder i, at vi på langrendssiden har fordel af en kortere reaktionstid end på Skibakken. Vi rykker ud, så snart der er frost og sneen er faldet. Skibakken kræver derimod en længere frostperioder til sneproduktionen.

Bornholmsmesterskab blev afholdt 3 år for hver disciplin: Slalom (10,11 og 13). Langrend (10,13 og 18).

Fremtiden: Ingen kan som bekendt spå om fremtiden. Hvis vi skal konkludere noget ud fra de 20 år, vi har været i gang, var de første år jo klart bedre – med skiløb 5 år i rap – end statistikken for den sidste periode.

Hvem forudså, at vi i år ville få så god en vinter efter den rekordvarme december måned?
Langtidsprognosen forudså en mild vinter, men omtalte også et mindre sandsynligt alternativ, hvor polarhvirvlen svækkedes og der blev sendt kold luft ned over Nordeuropa. Vi krydsede fingre og det skete faktisk. Der omtales en sammenhæng til den globale opvarmning. Så ingen ved reelt hvordan det vil udmønte sig her hos i de danske vintre.

Jesper, kasserer Bornholms Skivenner