Tredie bedste dansker i Vasaloppet. Vores medlem Martin O. Christensen, som løb sit første langrendsløb i Alminingen for 12 år siden til Bornholmsmesterskabet, løb et flot løb, 90 km på 4 timer og 36 minutter, nr. 597 af de 15.000 deltagere. Martin stiller op for Danish Ski Marathon Ski Team, som også besatte 1. pladsen blandt danskerne. Keld Christensen løb sit hurtigste tid nogensinde (6 timer og 24 minutter) i sit 15. Vasalopp og placerede sig i den bedste fjerdedel af de mange skiløbere. Jes Breckling havde taget sine sønner Nick og Alexander med til deres andet Vasalopp. Trods gode løb af begge unge, måtte de dog se sig overgået af “den gamle”, som løb et flot løb på 8 timer og 53 minutter i sit niende løb.