Vi udvider med Orange Løjpe – ‘Åsedam’, som går nordøst om og forbinder den nordlige og østlige ende af det hidtidige løjpenet, således at løjpenettet nu består af en stor rundløjpe med flere mindre rundture undervejs.. Den ny løjpe blev kørt delvist op med maskine i sidste uge og flere løbere gik hele vejen rundt. Samlet svarer distancen ca. til en halvmarathon, 21 km. Vi forventer, at hele nettet køres med nye spor, så snart snestormen har lagt sig, formentlig torsdag eftermiddag. Dvs. vi forventer at Blå, Rød, Violet og og den nye Orange løjpe er klar til week-end’en. Med andre ord: alt er åbent, dog med undtagelse af de 2 nordvestlige ruter ‘Nyker’ (gul) og ‘Stavsdal’ (lilla). Forbindelsen mellem Blå og Rød løjpe forbi Christianshøj (sortprikket) må en del af vejen betragtes som ren transport. Sporet bliver kørt, men der er meget intens anden trafik, så sporet hurtigt trampes ned. Men med de lovede snemængder kan man sagtens passere på ski.