Langrend i skovene

I øens centrale skovområde udlægger vi gode, maskinpreparerede langrendsspor, så snart der kommer sne fra naturens side. Vi råder over særdeles professionelt sporlægningsudstyr, der dækker både situationer med lidt sne og med meget sne. Vi kan lave rimeligt gode spor helt ned til 4 – 5 cm sne, som du ser på billedet til højre.

Vi sørger sammen med Naturstyrelsen Bornholm og Bornholms Regionskommune for langrendsspor i Almindingen og Nyker Plantage, når sneforholdende tillader det. Stavsdalsløjpen ligger smukt i åben mark, tilhørende Olsmindegård.

Klubben har 2 par rulleski, som kan lånes, hvis man ønsker en prøvetur, inden anskaffelse af eget udstyr. Gratis for medlemmer.

Hjælp med at dække omkostninger til brændstof og vedligehold af maskineriet:


Betal et valgfrit beløb på MobilePay 23 21 88 87, Jesper
Skriv ‘Spor’ i kommentarfeltet.

Bliv medlem

Der er hele året rulleskitræning (når der er sne går vi selvfølgelig på rigtige ski i vores gode løjper). Mødested og tid varierer.

Skriv til leo.skovgaard@gmail.com hvis du vil på listen. Instruktion i god langrendsteknik er en del af fællestræningen, men der tilbydes også individuel begynderinstruktion til medlemmer.

Som medlem kan du deltage i konkurrencer under Danmarks Skiforbund og internationale konkurrencer, f.eks. Vasaloppet. Vi søger selv at afholde Bornholmsmesterskab i langrend og rulleski.

Hvert år deltager flere af vores medlemmer i Vasaloppet i Sverige og vi har flere gange haft deltagere i Arctic Circle Race i Grønland og Svalbard Ski Marathon. Vort medlem Martin O. Christensen har vundet sølv ved Danmarksmensterskab på 50 km og repræsenterer Danmark i internationale konkurrencer, bl.a. med flot resultat ved Vasaloppet sidste vinter. Martin deltog  her på Bornholm i sin første langrendskonkurrence som nr. 2 ved Bornholmsmesterskabet i 2010.